De geologiske lag i Stevns Klint og deres alder

Stevns Klint 1919

Sandsynligvis fotograferet af Alfred Rosenkrantz (1919)


Her ses på et historisk billede fra 1919 de typiske lag i Stevns Klint.
Dette er stedet lige under Højerup Kirke, hvor der ni år efter dette
foto, altså i 1928, skete et meget stort skred, hvor også store dele af
kirken faldt i havet (kirken kan skimtes bagved træerne).

Nederst med de vandrette, mørke flintlag er skrivekridt fra
Sen Maastrichtien, den sidste del af Kridttiden. I den øverste del af
skrivekridtet kan man se, at flintlagene begynder at bølge,
de afspejler datidens bankestrukturer i det øverste kridt.

I bassinerne mellem banketoppene blev afsat et mørkt lerlag,
det såkaldte fiskeler (indeholder en del fiske- og hajtænder).
Dette lag er det første lag fra Danien-tiden.

Over fiskeleret findes et lag hård kalksten med aftryk af 
muslinger og snegle, den kaldes Cerithiumkalken.

Den øverste del af Stevns Klint består af de store buede lag
af bryozokalk med flintlag. Bryozokalken kaldes ofte også for limsten.
Bryozokalken såvel som de øvrige Danien-tids lag på Stevns Klint
er fra Tidlig Danien (Nedre Danien).


længdeprofil af Stevns Klint


På dette længdeprofil af Stevns Klint er
grænsen mellm Kridt-tiden og Danien-tiden
indtegnet som en sort, delvis stiplet linje.
Dets ses, at den oprindeligt vandrette grænse
nu ligger anderledes: Generelt ligger grænsen
lavest mod syd, ved Korsnæb og højest mod nord
ved Kulsti Rende.

Retur til hajtænderne

Retur til startsiden (www.geolsba.dk)

Senest revideret 22.04.2007    Søren Bo Andersen