De geologiske
lag i Stevns
Klint og deres alder
Sandsynligvis fotograferet af Alfred Rosenkrantz (1919)
Her ses på et historisk billede
fra 1919 de typiske lag i Stevns Klint.
Dette er stedet lige under
Højerup Kirke, hvor der ni år efter dette
foto, altså i 1928, skete et
meget stort skred, hvor også store dele af
kirken faldt i havet (kirken kan
skimtes bagved træerne).
Nederst med de vandrette,
mørke flintlag er skrivekridt fra
Sen Maastrichtien, den sidste del
af Kridttiden. I den øverste del af
skrivekridtet kan man se, at
flintlagene begynder at bølge,
de afspejler datidens
bankestrukturer i det øverste kridt.
I bassinerne mellem banketoppene
blev afsat et mørkt lerlag,
det såkaldte fiskeler
(indeholder en del fiske- og hajtænder).
Dette lag er det første lag
fra Danien-tiden.
Over fiskeleret findes et lag
hård kalksten med aftryk af
muslinger og snegle, den kaldes
Cerithiumkalken.
Den øverste del af Stevns
Klint består af de store buede lag
af bryozokalk med flintlag.
Bryozokalken kaldes ofte også for limsten.
Bryozokalken såvel som de
øvrige Danien-tids lag på Stevns Klint
er fra Tidlig Danien (Nedre
Danien).
På dette længdeprofil af Stevns Klint er
grænsen mellm Kridt-tiden og Danien-tiden
indtegnet som en sort, delvis stiplet linje.
Dets ses, at den oprindeligt vandrette grænse
nu ligger anderledes: Generelt ligger grænsen
lavest mod syd, ved Korsnæb og højest mod nord
ved Kulsti Rende.