Ny
bog for børn og præ-teenage unge
Annette
og Jens-Ole Paulin: Felix
og det mystiske fossil
Boganmeldelse ved Søren Bo
Andersen, konservator
emeritus
Udgivet af Forlaget Vingholm. Webside:
www.fossil.vingholm.dk
Felix og det mystiske
fossil er en bog for børn (lix 18). Det er en
inspirationsbog for den opvoksende
generation. Den handler om fascinationen og glæden ved at finde
fossiler og
lære lidt om fortidens dyreliv – pakket ind i en 12 årigs
hverdagshistorie fra
det moderne liv med både børns skilsmisseproblemer, lidt
mobning, livet med
mobilen og ulysten til det, der er ukendt.
Den geologiske del af bogens historie
foregår i det 63
millioner år gamle koralrev i Faxe. Stedet beskrives, og der
fortælles lidt om
fortidens havbund og om dyrene der levede og svømmede der. Der
fortælles,
hvordan man ”banker fossiler ud” med hammer og mejsel, og begrebet
”danekræ” er
meget i centrum.
Bagest i bogen i afsnittet ”Fakta om fossiler”
er der et
efterord om Faxe og om geologien af Geomuseum Faxes
museumsinspektør, Jesper
Milan. Der er også en liste over geo-museer i Danmark og ikke
mindst over det
værktøj, det er godt at have med på
fossiljagt.
På bogens egen hjemmeside, www.fossil.vingholm.dk er
der mange
flere oplysninger for børn og andre fossilinteresserede,
bl.a. gode steder på
nettet og web-adresser på mange af landets stenklubber.
Bogen koster normalt 167,50 kr. Men
medlemmer af en stenklub vil kunne købe den nye børnebog
med særlig rabat:
98 kr. + porto (20 kr.), hvis man bestiller direkte hos forlaget.
Desuden vil
eksemplaret blive signeret af forfatterne. Tilbudet gælder i hele
2012, også
ved bestilling af flere bøger pr. medlem.” Forlaget Vingholm
I/S,
Spurvekrogen 3, Kindvig, 4735 Mern. Tlf. 5599 4344. - Men ring og
spørg hos forlaget!
Anmelderen
hilser alle formidlingstiltag velkommen,
således også denne bog for børnene. Det ville
være herligt, hvis det, som sker
i bogen af og til, kunne betyde, at naturoplevelser pludselig bliver
mere
interessante end den stadige besættelse af mobilen. Min
personlige holdning er
helt på linje med bogens afsluttende sætninger: ”På
en måde er ting og
mennesker ens, tænkte Felix. De er meget mere spændende,
når man ved noget om
dem.”
Søren
Bo Andersen
Siden senest revideret: 13.
oktober 2012